 |
| Fiskerbåde |
Thailand Phuket til Langkawi
Så skal vi igen til Thailand. Efter 10 år, står denne rejse stadig som en af de mest spændende, vi har arrangeret.
Sejlads i Andaman havet
Vi kan glæde os til at besøge havsigøjnerne i deres landsby, højt placeret på enorme pæle over havet.
Vi skal sejle ud til Phi Phi øerne og dykke i det krystal klare vand, spise med de andre turister i Phuket og besøge små samfund på øerne, som ellers sjældent får besøg.
Det som gør en sejlerrejse til en helt særlig og varieret oplevelse er jo, at vi selv kan opsøge de smukkeste og mest interessante steder.
Vi har valgt at sejle omkring Phuket i Phang Nga bugten, et dejligt og beskyttet farvand med utallige øer og vidunderlige ankerbugter.
Hvis vejret tillader det, går sørejsen ned til Paradis øerne i Langkawi i Malaysia, hvor
Sunsail også har en base. Der er 80 sømil derned, så det kan vi fint nå på en to ugers rejse.
De helt uspolerede øer hernede vil også gøre rejsen til en anderledes oplevelse i forhold til det
mere turistede område ved Phuket.
Vi sejler naturligvis tilbage til Phuket , hvor der også bliver en dag til landgang.
Vejr, badeliv og landgang
Vinden vil på denne årstid være let frisk fra nordøst, temperatur 25 - 30 grader og badevandet det samme.
Med blot en snorkel og dykkermaske, venter utrolige oplevelser blandt de smukke koraller og farvestrålende fisk og bådferien indeholder jo, at vi selv kan sejle ud til de allerbedste rev.
Vi har set kæmperokker, havskildpadder, utallige fisk og har stadig en drøm om at se hvalhajerne derude.
Vi kan glæde os til mødet med den venlige og smilende befolkning og opleve den orientalske kultur. På land vil vi blive præsenteret for alle de fremmedartede retter af fisk, skaldyr, eksotiske frugter og sære krydderier.
 |
| For anker |
Bådene
Vi har bestilt to 38 fods katamaraner fra Sunsail. Der er 4 rummelige kahytter, to badeværelser, et kæmpe cockpit, soldæk og en stor salon med udsigt til alle herlighederne.
Vi har efterhånden erfaring for, at katamaranerne med al udenoms pladsen og det overdækkede cockpit, er vældig velegnede til trope sejladsen.
Sunsail er sammen med Sunway i Danmark vore faste samarbejdspartnere.
Det er verdens største bådbureau med mere end 800 både fordelt i hele verden
 |
| Ved havnen |
Steder, vi har været
|
|
 |
| Dagens fangst |
Flyrejse, Priser.:
Rejsen går fra København til Bangkok og herfra de sidste par timer med fly til Phuket
Gina Kragh fra Traveladvisor er vores sædvanlige rejsearrangør, som sørger for en veltilrettelagt flyrejse med gode flyselskaber.
Endelig rejseplan følger.
Vi ville gerne have kunnet holde prisen på samme niveau som en tilsvarende rejse til De Caribiske øer, men på grund af særlige importskatter på bådene i Thailand bliver bådlejen 30 % dyrere end andre af Sunsails baser i verden.
Til gengæld er priserne i Thailand jo yderst rimelige.
Første tur 2012.
- 17.feb. - 04. marts. 17 dage
- pris 23.900 kr.
- Endelig rejseplan følger.
- Bådene har 4 rummelige dobbeltkahytter beregnet til par samt eller enkeltpersoner
Anden tur 2012.
- 2.marts. - 18 marts. 17 dage
- pris 23.900 kr.
- Endelig rejseplan følger.
- Bådene har 4 rummelige dobbeltkahytter beregnet til par samt eller enkeltpersoner
Vore priser inkluderer:
- Flyrejse
- transfer fra lufthavnen til Sunsail base
- ophold på bådene
- leje af båd og udstyr
- bådforsikring
- bidrag til Rejsegarantifonden
- ansvarsrisiko forsikring ifølge EU lov
Prisen inkluderer endvidere transportskat og passagerafgift i Danmark samt ekstern lufthavnsafgift.
Bemærk at disse afgifter ofte ændres af flyselskaberne og er derfor med forbehold for ændringer indtil billetten er udstedt.
Ikke inkluderet:
Afbestillingsforsikring, sygdoms- og hjemtransportforsikring, tilslutning fra provinslufthavn i Danmark.
Fælleskasse til mad, drikkevarer samt udgifter til immigration etableres ombord.
(Normalt 280 Euro for hele perioden).
Vi er registreret i Rejsegarantifonden nr. 1456
 |
| Både ved stranden |
|
|